Tale v. Sinem Demir, folketingskandidat Enhedslisten:
Da Rusland invaderede Ukraine for knap 2 år siden, var den danske regering på ingen måde i tvivl.
Selvfølgelig havde Rusland ikke ret til at tilrane sig mere jord. Selvfølgelig var det en aggression fra Ruslands side. Selvfølgelig skulle vi som land hjælpe Ukrainere og Ukraine, på trods af de problematiske styrker i den Ukrainske hær og den foragtelige tilgang til arbejderbevægelsen og organisering i fagbevægelsen fra den Ukrainske stat.
For Ukrainerne som folk skulle ikke og skal ikke bøde kollektivt for medborgeres handlinger. Heldigvis for den tilgang. For jeg er enig i, at man ikke kollektivt kan afstraffe.
Men hvorfor er det ikke samme tilgang når det kommer til palæstinenserne?
Hvorfor har vores land og vesten, i 75 år tilladt en langsom og grufuld etnisk udrensning?
Hvorfor har vi på bedste kolonialistisk vis udpeget et område, hvor der allerede boede mennesker, til oprettelse af en ny stat – for at vaske vores hænder og skyld fra modbydelighederne vi begik under 2.verdenskrig?
Historien står der, den kan ikke hviskes ud. Vi har bevidnet oprettelsen, bosættelserne, intifadaerne og Oslo-processen.
Vi har set den langsomme udrensning af en hel befolkningsgruppe og lukket øjnene.
Antallet af døde bare de seneste 3 måneder er på over 23.000.
Der ér tale om et folkemord.
Det er fuldstændig hjerteskærende og burde være tydeligt for enhver.
Men vi har desværre stadig politikere og personer i toppositioner, der forsøger at rationalisere denne umenneskelighed.
Eksempelvis skrev Joachim B. Olsen følgende: ” Ja, lad os i fællesskab håbe, at palæstinenserne en gang for alle har fået en velfortjent huskekage af IDF. Hvis palæstinenserne myrder kvinder, børn, gamle. Hvis de voldtager kvinder, samt kidnapper civile, så åbner helvedes porte sig”
Sådan en bemærkning kollektivt afstraffer hele den palæstinensiske befolkning. Den sætter lighedstegn mellem den civile palæstinenser og Hamas. Den er i høj grad med til at dehumanisere palæstinensiske liv.
For hvad er et palæstinensisk liv værd?
Er det mindre værd end et israelsk liv?
Er alle civile liv ikke vigtige?
Den modbydelige holdning var han desværre ikke alene med. Både LAs formand Alex Vanopslagh og flere politikere fra DF, Konservative og Venstre likede det skriv.
Det er en udbredt holdning at nogen liv er mindre værd end andre.
Men både palæstinensiske børn, kvinder og mænds liv har en betydning!
De selvsamme stiller også spørgsmål ved vores demonstrationer. De stiller spørgsmålstegn ved om det er hovedsageligt “brune” eller “hvide” mennesker der deltager.
For ifølge dem er os med en anden etnisk baggrunds holdning ikke ligeså legitim.
De stiller samtidig spørgsmålstegn ved hvorvidt vi er tro mod Danmark og vores danskhed.
Der er intet så dansk for mig, som at kræve retten til civilisation, ordentlighed og varig våbenhvile.
Vi rykker på noget ved at blive ved med at gå på gaden og råbe op. Statsministeren har ikke kunne se forbi, og har været nødt til at anerkende at flere ikke vil være tavse omkring ofrene. Så lad os blive ved
Det mange politikere kynisk glemmer, er at intet menneske bliver spurgt hvor det vil fødes, og med hvilken nationalitet eller hvilken religion det vil fødes med. At det ikke er valgfrit.
Men alle civile fortjener at leve – fortjener fred.
Palæstina må og skal være fri
